Sommerhuset ”TOPPEN” er fra 2015. Det er højt beliggende med udsigt over området. Efter en kort gåtur er man ved børnevenlig strand og slusen ved Øer Maritime Ferieby.

Huset, der ligger for enden af en lukket vej, er på 105 kvm og har 70 kvm terrasse med lærketræ, som dækker 3 sider af huset og er overdækket på både øst og vest-siden. Fra terrassen er der direkte adgang til haven som har stor græsplæne til boldspil mv. Grunden er på 1.200 kvm, hvoraf det meste er græsplæne, der kan bruges til boldspil og leg.

Huset har sammenhængende køkken, alrum og stue. Herudover er der bryggers, badeværelse, 3 værelser og 2 hemse. Vi lejer dog max. ud til 4 (5) personer!

Der er døre med vinduer ud fra alle rum, hvilket skaber en god, lys og rummelig fornemmelse. I alrum er der 2 store skydedøre ud til terrassen, så der skabes en stor, åben forbindelse mellem alrum og terrasse – rart på en varm sommerdag.

Huset er et lavenergihus, der opvarmes med luft-luft varmepumpe i stue/køkken/alrum samt dejlig gulvvarme i entré og på badeværelset.